Hvilken vin skal du have til maden?

Når du skal vælge vin til maden, så start med maden og ikke med vinen. Spørg dig selv, om retten er let eller tung, fedtet eller mager, sød eller sur. En let ret som kogt fisk kræver en let vin. En tung ret som langtidsstegt kød kan tåle en fyldig rødvin.

Det vigtigste er, at vin og mad er i balance. Overdøver vinen maden, smager du kun vin. Overdøver maden vinen, smager du ikke noget. Mange regler om vin og mad handler egentlig om at finde den balance.

Fisk og skaldyr har ofte en let smag, og en hvidvin med frisk syre passer godt. Syren virker som citron: den løfter smagen og skærer igennem fedt. Sauvignon Blanc og Riesling er to druer, mange vælger til fisk.

Er fisken stegt i smør, kan en lidt rundere hvidvin passe bedre. Er den kogt eller dampet, er en spinkel, frisk vin det bedste. Hvidvin skal ikke serveres for kold, hvis den skal kunne smages. Se guiden om serveringstemperatur for de grader, du kan sigte efter.

Rødvin indeholder garvesyre, som giver en tør fornemmelse i munden, og den skærer igennem fedt i kød. Derfor passer rødvin ofte til oksekød, lam og vildt. Jo kraftigere kødet er, desto kraftigere kan vinen være.

Til lyst kød som kylling og flæsk kan en let rødvin eller en fyldig hvidvin passe. Prøv dig frem. Sæt rødvinen i et skab, hvor den har en temperatur lidt under stuetemperatur, så den kan nå at nå op, mens du laver mad.

Ost og vin er en klassiker, men det er ikke altid rødvin, der passer bedst. Frisk ost og gedeost passer ofte til hvidvin. Kraftig, lagret ost passer til en fyldig rødvin eller til en sød vin. Blåskimmelost er en klassiker sammen med sød vin som portvin.

Hvis du skal servere flere oste, så start med de milde og slut med de stærke. Det samme gælder vinen. Servér hvidvin først og rødvin eller sød vin til sidst. Portvin er en klassisk ven til ost, hvis du vil have et sødt glas til sidst.

En dessertvin skal være mindst lige så sød som desserten. Er vinen mindre sød, smager den syrlig og tynd. Derfor passer en sød vin til kage, frugt og chokolade, mens en tør vin ikke gør.

Mousserende vin findes i søde udgaver, og de passer til dessert og kage. Er du i tvivl, så vælg en vin, der er mere sød end tør. Det er sjældent forkert at servere et lille glas sød vin til sidst.

Stærk mad kan overdøve en kraftig vin. Alkohol forstærker følelsen af styrke, så en vin med høj alkohol og krydret mad kan blive for meget. Vælg i stedet en vin med lidt sødme og lav alkohol.

En let hvidvin, en rosé eller en Riesling med lidt restsødme kan passe til krydret mad. Servér vinen kold, da kulden dæmper brændende fornemmelser. Husk også et glas vand.

Salt og fedt passer ofte til vin med syre og bobler. Derfor er mousserende vin en god ven til stegt mad, pomfritter og røget fisk. Boblerne renser munden, og syren skærer igennem fedt.

Se guiden om champagne og mousserende vin, hvis du vil have bobler til maden. Mange overser, at bobler er en af de mest alsidige vine på bordet.

Når du har valgt vin, så planlæg, hvornår den skal ud af skabet. Rødvin kan have godt af at stå en halv time på bordet. Hvidvin kan tages direkte ud fra skabet, hvis det er kolde zone. Bobler skal blive i skabet, til de skal åbnes.

Hvis du har et skab med to zoner, kan du have både hvid og rød klar til servering. Læs guiden om temperaturzoner, hvis du overvejer et skab til flere typer.

Skal du servere flere retter, så lav en plan. Start med mousserende eller let hvidvin, gå videre til mere fyldig hvidvin eller let rødvin, og slut med kraftig rødvin eller sød vin. Det giver en naturlig stigning i styrken.

Regn med et glas pr. ret pr. person, og lad ikke glassene stå for længe, før du skænker. Skriv planen ned, så du ikke glemmer, hvad der skal ud af skabet. Se guiden om selskaber for hjælp til at planlægge.

Er du i tvivl, så vælg en vin, der er alsidig. En let, tør hvidvin med syre og en rødvin med moderat styrke passer til mange retter. Kan du ikke afgøre det, så spørg forhandleren, hvad de anbefaler til maden.

Du kan også tage to flasker og lade gæsterne vælge. Det er en nem måde at finde ud af, hvad der smager bedst, og det skaber en god samtale ved bordet. Der er ikke noget, der hedder en forkert vin, hvis den smager godt.

Du behøver ikke bruge mange penge for at få en vin, der passer til maden. En enkel Sauvignon Blanc fra Rustenberg koster 149 kr., og en Riesling fra Alsace af Hubert Beck koster 125 kr. hos DH Wines.

Spar de dyre flasker til lejligheder, hvor vinen er hovedpersonen. Til hverdagsmaden er en god, enkel vin rigeligt. Pengene gør mest nytte, når du bruger dem på en vin, du faktisk får drukket.

Er der vin tilbage, så luk flasken og sæt den i køleskab eller vinkøleskab. Hvidvin og rosé holder sig bedst, når de står koldt. Rødvin kan stå i skabet. Brug samme vin til madlavning dagen efter, hvis den ikke er blevet dårlig.

Smag altid på vinen, før du bruger den. Er den blevet flad og sur, så hæld den ud. Se guiden om åbnet vin for flere råd om opbevaring af rester.

Vegetarretter kan være sværere at finde vin til, fordi smagen varierer meget. Retter med frisk grønt, urter og citron passer ofte til en frisk hvidvin. Retter med svampe, linser og rodfrugter har mere jordagtig smag og kan tåle en let til mellemfyldig rødvin.

Er retten lavet med meget fløde eller ost, kan en rundere hvidvin med lidt fylde passe bedre. Tænk på sovsen, ikke på grøntsagen. Det er ofte sovsen, der bestemmer, hvilken vin der passer, ligesom ved kød og fisk.

Rosé er en nem vin til sommer og til mad, der ikke er til at placere. Den er let nok til at passe til salat, grillet fisk og kylling, og den har nok fylde til at klare grillet kød. Servér den kold, og tag den først ud, når den skal skænkes.

Rosé har ikke samme ry som rødvin og hvidvin, men den er alsidig. Vælg en tør rosé til mad og en sødere til at drikke alene. Står du med en flaske, du ikke ved, hvad du skal bruge til, så prøv den til en blandet tallerken.

Den bedste måde at lære vin og mad på er at prøve. Åbn to forskellige vine til samme ret, og smag dem efter hinanden. Noter, hvilken der klæder maden bedst, og hvorfor. Efter få middage har du dine egne regler, som passer til din smag og din mad.

Skriv gerne korte noter i en lille bog eller på telefonen. Så kan du finde frem til vinen næste gang, du laver samme ret, og du undgår at gætte på ny hver gang.

Saucen afgør ofte vinen. En lys sauce på fløde eller smør kræver en vin med lidt fylde og syre, der kan skære igennem. En mørk sauce på kød eller rødvin kræver en rødvin med styrke. En syrlig sauce med tomat kræver en vin, der har egen syre, ellers smager vinen flad.

Brug gerne vin i saucen, hvis du serverer den samme vin ved bordet. Så følger smagen hinanden. Det er en enkel måde at få vin og mad til at høre sammen på, uden at du skal kunne alle reglerne.