Til dem, der vil have to temperaturer i et smalt skab
Cavin Northern Collection 28 · 28 flasker
To zoner, udtrækkelige stålhylder og automatisk afrimning. 28 flasker på 43 cm i bredden.
Temperatur · tre skabe
Rødvin serveres koldere, end de fleste tror, og hvidvin varmere. Her er graderne pr. type og sådan holder du dem i et skab.
Se tre skabe med to zonerTo zoner betyder, at hvidvinen kan stå koldt øverst, mens rødvinen står varmere nedenunder.
Cavin Northern Collection 28 · 28 flasker
To zoner, udtrækkelige stålhylder og automatisk afrimning. 28 flasker på 43 cm i bredden.
mQuvée WineExpert 24 · 24 flasker
To justerbare zoner, kantløs glasdør med UV-filter og lås. Kan rumme alle flasketyper, også mousserende.
Cavin Polar Collection 51 · 37 flasker
To justerbare zoner, kompressorkøling og elektronisk styring. Hylder på udtræk og en displayhylde til de gode flasker.
Vin smager bedst, når den er ved den temperatur, hvor duft og smag er i balance. Er den for kold, lukker den sig. Er den for varm, virker den tung og alkoholen stikker frem. Tabellen herunder er et godt udgangspunkt. Ændr den efter din smag, for ingen drikker vin efter termometer.
| Type | Grader | Eksempel |
|---|---|---|
| Mousserende | 6–8 | Champagne, cava, prosecco |
| Let hvidvin og rosé | 8–10 | Sauvignon blanc, rosé fra Provence |
| Fyldig hvidvin | 10–12 | Chardonnay fra Bourgogne |
| Let rødvin | 14–16 | Pinot noir, Beaujolais |
| Fyldig rødvin | 16–18 | Bordeaux, Barolo, Rioja |
Reglen om, at rødvin skal serveres ved stuetemperatur, stammer fra tiden før centralvarme. Dengang var stuerne i Frankrig køligere, end de er i dag. I en dansk stue på toogtyve grader bliver rødvinen for varm. Alkoholen fylder for meget, og frugten forsvinder.
Den lette rødvin, som pinot noir og beaujolais, kan ligefrem trives på fjorten-femten grader. Den fyldige skal være omkring seksten-atten. Hvis du har taget en flaske ud af skabet, der står på tolv, så lad den stå i glasset nogle minutter, så når den den rigtige temperatur af sig selv.
Det andet fejltrin er hvidvinen, der kommer direkte fra køleskabet. Ved fire grader er næsten al duft væk. Du får en kold, syrlig væske. Den fyldige hvidvin, som Chardonnay, vil have ti-tolv grader, før den åbner sig. Den lette, som Sauvignon blanc eller Riesling, skal være otte-ti.
Rosé ligger i samme klasse som let hvidvin, og stilene og opbevaringen er samlet i guiden om rosévin. Mousserende vin skal være koldest, seks-otte grader, fordi kulsyren virker bedre i kold væske. Champagne har et eget afsnit i guiden om champagne og mousserende vin i vinkøleskab.
Et skab med to zoner løser problemet. I mange skabe står hvidvinen og de mousserende i den kolde zone på otte-ti grader, mens rødvinen står i den anden på femten-seksten. Cavins Northern Collection 28 og mQuvées WineExpert 24 har begge to justerbare zoner. Et skab med én zone kan også bruges, men så skal du vælge en temperatur, der er et kompromis. Mange vælger ti-tolv grader og lader rødvinen varme op i glasset.
Hvilken zone der er den kolde, er ikke ens fra skab til skab. Læs manualen, før du fylder det. Det er lige så vigtigt som at sætte temperaturen rigtigt. Mere om fordele og ulemper ved den ekstra zone står i guiden om én eller to temperaturzoner.
Serveringstemperatur og opbevaringstemperatur er to forskellige ting. Vin, der skal ligge i måneder eller år, holdes ved omkring tolv grader og må ikke svinge. Den kommer først op på serveringstemperatur den sidste halve time.
Så hvis du kun har ét skab, så sæt det til tolv grader og flyt flasker til hvid eller rød zone, når de skal drikkes. Eller tag dem ud og lad dem køle ned i en spand med is og vand i ti minutter, hvis de skal være koldere. Det er derfor, mange skabe har to zoner: den ene til opbevaring, den anden til drikkeklare flasker.
En flaske, der er for varm, kan køles på ti-femten minutter i en spand med isvand og salt. Salt får isen til at blive koldere end nul, og flasken køler hurtigere. Sæt aldrig vin i fryseren uden en timer. En flaske, der glemmes, kan sprænge.
En flaske, der er for kold, kan stå i stuen i en halv time. Du kan også holde glasset i hænderne, så varmer det vinen lidt. Det er gammelt og fungerer. Kun den allerbedste vin fortjener et termometer, resten kan du gøre på fornemmelsen.
Det sker ofte i sommervarmen. Flasken har stået i en bil, på et køkkenbord i sol eller i et skab over komfuret. Vinen smager varm og lidt kogt, og alkoholen dominerer. Her hjælper det at køle flasken ned i femten-tyve minutter i køleskabet eller en spand med koldt vand. Mål ikke på tid, men på fornemmelse: Flasken skal føles svalt, ikke koldt, når du holder den.
Er vinen blevet rigtig varm, over tredive grader i længere tid, er skaden sket. Vinen er blevet ældet, og det kan ikke rettes. Hold derfor altid øje med, hvor du lader flaskerne ligge. Skabe med kompressor og stabil temperatur er den bedste forsikring.
Glasset spiller også en rolle. Et stort glas giver vinen plads til at åbne sig, men det får også vinen til at blive varm hurtigere. Hold glasset i stilken, ikke i skålen, så du ikke varmer vinen med hånden. Skænk ikke mere end en tredjedel af glasset. Så kan du svinge vinen, og duften samles i toppen.
Hvidvin og champagne skal have små, smalle glas, hvis du vil holde temperaturen. De store glas til rødvin passer til rødvin, men ikke til hvidvin, der skal være kold. Det lyder som en lille ting, men det mærkes, når du sidder en hel aften med samme flaske på bordet.
En flaske hvidvin, der tages ud af skabet ved otte grader, når stuetemperatur på halvanden-to timer. Rødvin, der tages ud ved femten, når toogtyve grader på en times tid. Derfor er en vinkøler af ler eller en spand med lidt vand og is en god idé til selskaber. Den holder hvidvinen kold i hele måltidet.
En rødvin, der er for kold, varmer sig i glasset. En, der er for varm, skal køles, og det tager tid. Hvis du er i tvivl, så servér hellere vinen lidt for kold og lad den varme op.
Hvis du vil være sikker, kan du bruge et vintermometer. Det er et lille termometer, som du sætter på flasken eller stikker ned i vinen. De koster ikke meget og er sjove at lege med de første gange. Efter nogle uger kender du forskellen på tolv og seksten grader uden at måle, og så kan du lægge termometeret i skuffen.
De fleste vinkøleskabe har et display, der viser temperaturen i skabet. Det er ikke altid præcist, især hvis sensoren sidder tæt ved kølepladen. Sæt et ekstra termometer i et glas vand på en hylde i et døgn, og sammenlign. Er der to grader til forskel, så justér.
Når flasken er på bordet, begynder vinen at skifte temperatur. Hvidvin og rosé skal stå i en spand med lidt koldt vand og is, eller i en vinkøler, hvis du har en. Fyld spanden til halvdelen, så vandet rører hele flasken. Det køler langt bedre end is alene, fordi vandet giver kontakt hele vejen rundt om flasken.
Rødvin kan stå på bordet. I en varm stue kan du dog lade flasken stå i en kold kurv eller på et køligt gulv, så den ikke bliver for varm. Er det en tung rødvin, kan du skænke den i en karaffel. Karaflen gør, at vinen får luft, og den kan også køle lidt hurtigere end flasken.
Hold øje med glassene. Skænk små mængder ad gangen, især hvis det er varmt. Så er vinen i glasset ikke længere end et par minutter, før den drikkes, og den når ikke at blive for varm. Det er en lille ting, men den gør en forskel hele aftenen.
Skal du have et skab til både hvid og rød, finder du udvalget i vinkøleskabe med to temperaturzoner. Skal vinen til maden, så læs også guiden om vin og mad, og til dessert guiden om dessertvin og sød vin.
Let rødvin 14-16 grader og fyldig rødvin 16-18 grader. Det er koldere end de fleste stuer, så tag flasken ud af skabet kort før servering.
I køleskabet to-tre timer. I en spand med isvand og salt ti-femten minutter.
Tolv grader er et godt udgangspunkt til opbevaring. Vinen flyttes derefter til serveringstemperatur kort før den skal drikkes.
Ja, i højst tyve minutter. Sæt en timer, for en glemt flaske kan sprænge.