
Til at øve dig på tysk
Das Ist Riesling
En enkel tysk Riesling med moderne etiket.
Etiketten · hvad står der
Etiketten fortæller mere, end de fleste tror. Her er det vigtigste at lede efter, så du kan vælge vin, og så du ved, hvordan flasken skal opbevares.
Se tre flasker med etiket
En tysk Riesling, en fransk fra Alsace og en sydafrikansk mousserende. Tre forskellige måder at skrive etiketten på.

Das Ist Riesling
En enkel tysk Riesling med moderne etiket.

Riesling Alsace Hubert Beck
En Riesling fra Alsace, hvor druen står på etiketten.

Adeline Cap Classique Blanc de Blancs
En mousserende vin fra Sydafrika.
En vinetiket har altid nogle få faste oplysninger. Du finder ofte producentens navn, årgang, område eller land, alkoholprocent og flaskens indhold i milliliter eller centiliter. Derudover står der nogle gange drue, kvalitetsbetegnelse og en beskrivelse af smagen.
Hvad der må stå, er reguleret, men reglerne er forskellige fra land til land. Derfor ser etiketter fra Tyskland, Frankrig og Sydafrika meget forskellige ud. Det er en del af udfordringen, når man vælger vin ud fra etiketten.
Producenten er den, der har lavet vinen. Det kan være et slot, en vingård eller en kooperativ. Navnet står ofte stort på forsiden. Nogle gange er der også et navn på selve vinen, som en cuvée, der ikke er en drue eller et område.
Hvis du kan lide en vin, så husk producenten, ikke kun navnet på vinen. Producenter laver ofte flere vine i samme stil, og du kan finde noget, du også kan lide, ved at kigge på deres øvrige sortiment.
Tager du en tysk Riesling, en Riesling fra Alsace og en mousserende vin fra Sydafrika, ser du hurtigt forskellene. Den tyske har ofte et kort navn og en markant farve på etiketten. Den fra Alsace har druen og producenten tydeligt skrevet. Den mousserende har en stil, der minder om champagne, men med sit eget område skrevet nedenunder.
Læg tre flasker ved siden af hinanden og prøv at finde årgang, alkohol og indhold på hver. Det er en god øvelse, og den tager et par minutter. Bagefter kan du prøve det samme i butikken med flasker, du ikke kender.
Årgang er det år, druerne blev høstet. Det betyder ikke, at vinen er klar til at drikkes det år. Hvidvin og rosé drikkes ofte et til to år efter høsten, mens rødvin ofte får længere tid. Hvor længe en vin kan lagres, afhænger af type og kvalitet.
Ikke al vin har en årgang. Mousserende vin og portvin kan være en blanding af flere år. Står der ingen årgang, er det ikke en fejl. Læs guiden om, hvilke vine der kan lagres, hvis du vil vide mere om årgange og lagring.
I nogle lande står druen på etiketten, for eksempel Riesling eller Sauvignon Blanc. I andre lande, især i Frankrig, står området på etiketten, og druen skal du vide selv. Alsace er en undtagelse, hvor druen ofte står.
Derfor kan det være svært at gætte, hvad en vin smager af, hvis du kun kender druen. Kender du området, ved du mere om stilen. Prøv at lære nogle få områder og druer at kende, så bliver etiketterne lettere at læse.
Alkoholprocenten står på etiketten som procent af rumfanget. Det tal ligger lavere på en let hvidvin end på en fyldig rødvin. Portvin ligger højere, ifølge Wikipedia typisk mellem 19 og 22 procent, fordi der er tilsat sprit.
Alkoholprocenten siger noget om stilen. Højere alkohol giver ofte fyldigere og varmere vin. Lavere alkohol giver ofte lettere og friskere vin. Det er nyttigt, når du skal vælge vin til maden eller servere ved den rette temperatur.
En almindelig flaske rummer 75 centiliter. Det står på etiketten som 750 ml eller 75 cl. Halve flasker er 37,5 cl, og en magnum er 150 cl, som Wikipedia opregner. Tjek det, når du køber, for forskellen er ikke altid til at se.
Størrelsen betyder noget for pladsen i skabet og for, hvor mange der kan dele flasken. Læs guiden om skabets størrelse, hvis du vil regne, hvor mange flasker du kan have i skabet.
Mange lande har betegnelser, der fortæller noget om vinens oprindelse og kvalitet. Franske etiketter skriver ofte AOC eller AOP. Italienske skriver DOC eller DOCG. Tyske har betegnelser, der handler om druernes modenhed. Hver af dem har sine egne regler.
Du behøver ikke kende dem alle. Det er nok at vide, at betegnelsen fortæller, at vinen kommer fra et bestemt område og følger bestemte regler. Er du nysgerrig, kan du slå betegnelsen op, når du ser den.
Nogle etiketter fortæller, hvor sød vinen er. Mousserende vin har ofte betegnelser som brut, tør eller halvtør. Tyske vine kan have trocken for tør eller halbtrocken for halvtør. Det hjælper dig til at vælge efter smag.
Står der ingenting, kan du slå vinen op, eller spørge forhandleren. En portvin er som regel sød, men der findes tør og hvid portvin, som Wikipedia nævner. Sødmen påvirker, hvilken mad vinen passer til.
Mange etiketter har en tekst om sulfitter. Sulfitter bruges som konserveringsmiddel i vin. Har du en allergi eller en intolerans, så læs etiketten med omhu og spørg din læge eller forhandleren, hvis du er i tvivl.
Kig altid på etiketten, hvis du har en allergi, og tag ikke chancer. Det er også en grund til at gemme flasken, til du ved, at alle har det godt.
Bagsiden har ofte en kort tekst om vinen. Den er skrevet af importøren eller producenten og kan fortælle om druer, smag og anbefalet mad. Den er værd at læse, men den er også markedsføring. Tag den med et gran salt.
På bagsiden finder du ofte også importørens navn og adresse. Det er nyttigt, hvis du vil kontakte dem om en fejl i flasken. Gem kvitteringen, hvis du vil kunne bytte en flaske med korksmag.
Når flaskerne ligger i skabet, kan du ikke altid se etiketten. Læg dem med etiketten opad, så du kan se, hvad der er hvad. Det er også pænere, og det gør det lettere at finde flasken, du leder efter.
Hvis du har mange flasker, kan du sætte små mærkater på hylden. Skriv drue, årgang og evt. drikkevindue. Læs guiden om at starte en vinsamling for tips til at holde styr på lageret.
Et skab med lav luftfugtighed holder etiketterne pæne. Er luften meget fugtig, kan etiketten blive blød og løsne sig. Det er ikke en fejl, men det er irriterende, hvis du vil gemme flasken som gave.
Dugger flasken, når du tager den ud, så tør den af. Læs guiden om dug og lugt i vinkøleskabet, hvis dug er et problem. Tag et billede af etiketten, hvis den bliver ødelagt.
Når du står i butikken, så start med at kigge efter druen eller området og efter, hvor sød vinen er. Spørg dig selv, hvad du skal bruge den til. Skal den drikkes til maden, så kig på alkoholprocenten og stilen. Skal den gemmes, så kig på årgangen og producenten.
Bag på flasken står ofte en kort tekst om, hvad vinen passer til. Brug den som en pejling. Mange butikker har også hylder med små skilte, der fortæller om stil og pris. Det er den hurtigste måde at finde en vin, der passer til dig.
En flaske, der har ligget i mange år, kan have en pletvis etiket. Det er normalt, og det påvirker ikke vinen. Hvis du vil bevare etiketten, kan du pakke flasken i klar film eller tage et billede, før den bliver ødelagt.
Samlere ser på etiketten som en del af flaskens værdi. Er du kun interesseret i at drikke vinen, er etiketten ikke vigtig. Men tag et billede, hvis du vil huske, hvad du drak, og hvordan den smagte.
De fleste etiketter er troværdige, men der findes eksempler på falske flasker, især af dyre vine. Køb derfor fra kendte forhandlere, hvis du køber dyr vin. Er prisen for god til at være sand, så er den det som regel.
For hverdagsvin er risikoen lille. Er du i tvivl, så gem kvitteringen og kontakt forhandleren. Kontakt forhandleren, hvis flasken ikke er, hvad den giver sig ud for.
Det er det år, druerne blev høstet.
Det står på etiketten. Portvin ligger ifølge Wikipedia typisk mellem 19 og 22 procent.
Det er en betegnelse for tør mousserende vin.
75 centiliter, svarende til 0,75 liter.